Alison Jensen født d. 22. januar 1960 døde d. 9 dec. 2022

Mandag 19. december kl. 13:00:
Alison vil blive begravet fra
Nærum Adventkirke
Concordiavej 14, 2850 Nærum
13:00 Kirkelig handling, Nærum
14:00 Begravelse, Søllerød Kirkegård
15:00 Sammenkomst Menighedshuset, ved Adventkirken i Nærum
Alle er velkomne til at deltage. Enten i hele programmet eller dele af det.

Nekrolog skrevet af Alisons mand Michael Bo Jensen:

Alison Holford blev født om vinteren i det sydlige England. Hun voksede op i Bursledon, nær Southampton.

Alisons far Alec aftjente sin værnepligt i Royal Air Force og var efter krigen udstationeret i Tyskland. Her mødte han Hedy som var sygeplejer. Sød musik opstod, og Hedy og Alec blev gift. Sammen fik de fem børn. Bernie, Alison, Graham, Colin og Robert.

Alec kom fra en arbejderfamilie. Hans far arbejdede med teknikken bag dampkedlerne på de store skibe i Southampton, Hedy blev hjemmegående husmor. Hun var opvokset i en middelklasse familie og hendes far blev som voksen Syvende Dags Adventist.

Hedy stod med ansvaret for de fem børn, da Alec var rejsende sælger. Det var en udfordrende tid for hende. Hedy var præget af at være tysk krigsbarn og tysker i efterkrigens England. Børnene havde oplevelser omkring det at være ”tyskerbørn”, der ikke helt kan sammenlignes med danske forhold.

Efter et stykke tid i England kontaktede den lokale SDA præst Hedy, og hun kom tilbage til kirken. Hun slæbte troligt sine børn med til gudstjenesterne mens Alec spillede golf om lørdagen.

Alison blev som ung teenager døbt sammen med sin far, der engagerede sig i menighedsarbejdet.

Troen blev en vigtig del af Alison og hendes måde at forstå livet på.

Alec fik, trods evnerne til det, ikke lov til at tage en uddannelse, for det gjorde man ikke i England dengang, med den klassebaggrund han havde. Men han blev siden en dygtig sælger ud i ædle metaller til især tandlæger og etablerede senere sin egen forretning. Alison voksede således op i trygge og sikre rammer.

Hun var limen, der holdt sammen på brødrene.

Hendes skolegang var på de lokale kommuneskoler, men som teenager kom hun på adventist skoler og college som Stanborough og Newbold.

Som en hel del andre englændere kom Alison til Danmark i 1979 for at tage et sommerjob på Skodsborg Badesanatorium. Her mødte hun Michael Bo Jensen idet de begge serverede for gæsterne i spisestuen.

De blev begge meget forelskede. Da Alison senere blev studentermissionær i Portugal for Adventist World Radio steg telefonregningerne med det firdobbelte i den Jensen’ske residens længere nede af Skodsborg Strandvej. Der blev hver dag sendt et brev fra Portugal til Danmark, og et fra Danmark til Portugal.

Alison sagde ja til Michael.

Det gav anledning til mange samtaler, bønner og udfordringer. Selvom han var kristen, var han ikke Syvende Dags Adventist. Efter samtaler med Alison’s præst i England og Alec, der I mellemtiden var blevet

Forstander i den lokale SDA-kirke, blev Alison og Michael gift 1982 i Adventistkirken i Southampton. Det var vist nok den første gang man tillod dette i England.

I Danmark tilsluttede Alison sig menigheden i Skodsborg.

Alison gik ’all in’ på at lære det danske sprog. Hun ønskede klart en fremtid i Danmark. Hun påbegyndte HF studier samtidig med, at hun arbejdede på Skodsborg. Men så kom Sebastian i 1984, lidt som en overraskelse. Snart efter fulgte Nathaniel.

Fra begyndelsen valgte Michael at følges med Alison til Kirke og i 1990 lod han sig døbe. Begge engagerede sig i menighedens arbejde samt spejderarbejdet.

Alison var meget gæstfri, og der var ofte gæster med hjemme efter gudstjenesterne. Nogle af dem, var unge rumænere, som var flygtet da styret dér var faldet. Alison ”adopterede” dem og hjalp dem lære dansk.

Skodsborg Sanatorium røg adventisterne af hænde og senere lagdes menighederne i Skodsborg og Nærum sig sammen.  Parret engagerede sig i den nye menighed og Alison blev kaldet som Forstander for Skodsborg-Nærum Menighed. De slog sig ned i Holte. Mange Sabbats gåture med gæster ned omkring Vaserne er udgået derfra.  Lidt som en overraskelse kom Helena i 1994

Alison elskede at være mor. Hun havde et omsorgs-gen som var usædvanligt. Hun var ikke en ”ice-hockey Mom”, men tog del i børnenes glæder og sorger. Hun havde altid tid til dem trods arbejdsliv og menighedsliv.

Da drengene kom på Nærum Privatskole engagerede Alison sig også i bestyrelsesarbejdet dér.

Alison fik en diagnose for Colitis Ulcerosa, og var gennem flere store gennemgribende operationer i årene 1997-2003. Diagnosen ændredes siden til Morbus Crohn. Det havde store konsekvenser for hendes muligheder for at udfolde sig.

Men Alison beklagede sig aldrig. Hun tog det med stoisk ro og overkom alle besværlighederne.

Efter at have arbejdet sammen med Michael i familiefirmaet, gennem mere end 20 år, fik Alison job i administrationen for Adventistkirken. Et arbejde hun var meget glad for. Ikke mindst hendes dejlige kollegaer. Det var et fællesskab, som betød meget for hende. Alle havde forståelse for hendes udfordringer, der betød afbrydelser i de daglige rutiner, men Alison leverede også det hun skulle selvom det så betød sene aftner på kontoret.

Alison elskede at rejse. Mere end 20 lande. Bali, Cuba, Europa, USA, Albanien. Ældste søn Sebastians bryllup med hans dejlige Cote i Chile var et højdepunkt.

Alison oplevede, at se sine børn vokse op og blive voksne, kærlige og omsorgsfulde mennesker. Det blev til mange rejser sammen med dem rundt omkring. Bali, Egypten, og naturligvis England.

En ganske lille del af mennesker med Morbus Chrohn, udvikler kræft i galdevejene. Det var denne som slog Alison ihjel. Hun fik dog to dejlige år på lånt tid.

Alison sov den 9. december stille og fredeligt ind i sit hjem omgivet af familien.