Kirkens skib, som oprindelig var i Skodsborgkirken fra 1991 til 1993.  Skibet er bygget af Per Bø.  Der findes også en lukket Facebook gruppe om kirkeskibe i danske kirker, hvor beretningen om dette skib netop er blev lagt op. Du kan anmode om at blive medlem af gruppen.

Følgende er afskrift af Hans Jørgens Schantz beretning om skibet (den original kopi af dokumentet findes her):

Sabbatten (lørdag) den 24. august 1991 var en speciel dag i Skodsborgkirken. Sagen var nemlig den, at en af Skodsborg Badesanatoriums tidligere, ældre og fingernemme medarbejdere havde bygget et smukt kirkeskib, efter originalen “Lightning”, (Lynet).

På denne dag skulle det nu markeres, at skibet var en virkelighed og smukt ophængt, nede ved døren i kirkens bagerste del med den smukke blå glasgavl med det røde kors som baggrund.

Den tidligere medarbejder på Skodsborg, Per Bø har brugt mange timer på sit kunstværk, og denne smukke gave er netop tænkt som en synlig tak til Gud og en tak til denne gamle ærværdige institution for mange lykkelige år i tjeneste.

Da skibet i 1985 blev planlagt og med glæde og taknemmelighed accepteret af den daværende menighedsbestyrelse som gave, var de i min sidste periode som hospitalspræst på stedet. Jeg fik derfor en venlig indbydelse til at komme til Skodsborg og fortælle noget om den oprindelige “Lightning” og prædike den ovennævnte sabbat.

“LIGHTNING” en klipper, som blev tegnet af en af verdens fineste sejl skibskonstruktører , Donald Mac Kay, og blev i 1854 bygget i Boston, USA, for rederiet; “Black Ball Corporation”, der havde til huse i Liverpool, England. Rederen hed James Baines. Sammen med det blev der bygget tre søsterskibe; “Arie!”, “Taifun” og “Rigel”.Rederen James Baines ejede til sidst 86 sejlskibe, men da dampskibene kom frem i slutningen af forrige århundrede gik han fallit og døde efter sigende i dybeste armod, “Lightning” var et stort skib.

Hele længden fra for til agter var på 240 engelske fod. Dets tonnage var på 4450,Skibet havde tre master: formast, stormast, sidstnævnte var tres meter høj, og bagerst en krydsmast. Der var seks rær på hver mast.Disse master kunne bære 50 000 kvadratfod sejl , hvilket er ca. I 15 000 kvadratmeter. Denne store sejlmængde bevirkede, at skibet måtte have en besætning på 130 mand, og heraf var de tredive ude på deres første rejse. Femten af disse var unge, som på initiativ af deres forældre, var hyret på kontrakter. Over en periode på tre år skulle de uddannes til skibsofficerer. I tyveårsalderen kunne de blive 3. styrmænd og få kommando ved formasten. Disse sømænd var af en særlig kaliber, pligtopfyldende, hårdføre og modige. Det var en benhård uddannelse, som man fik sejlskibene. [Der fortælles om skibsføreren, at når han sov var det med det ene øje åbent, og det andet lukket. Han kunne ligge i sin køje og høre, om alt gik rigtigt til. Han kunne på lyden fra rigningen og på bådens krængning observere om de rigtige sejl var sat.

Der fortælles om en af kaptajnerne, Bully Forbes, at han en dag under en orkan stod ved rælingen til halvdækket med en skarpladt pistol i hver hånd for at hindre sejlbjærgning. De skrækslagne passagerer, som var emigranter til Australien, sendte en deputation agterud for med bønner at formå kaptajnen til at mindske sejl. På dette svarede Forbes: “Det gælder Melbourne på tres dage eller undergang.”

Almindelige sejlskibe af denne størrelse havde ellers en besætning på 30-35 mand. Men pga.. den store sejlføring, som “Lightning” havde, skulle der 100 mand til. Den kunne derfor under gunstige forhold sejle 20 knob i timen, hvilket svarer til ca. 37 km., og det er for den tiden høj gennemsnitsfart for et skib. Under gunstige forhold endnu hurtigere. Ordet “klipper” stammer fra det engelske ord clever, der betyder: dygtig, flink, behændig og smart.

Skibet sejlede bl. a. emigranter til Australien og kunne have op til 400 passagerer og tog gods med retur. Der findes tre grupper af klippere: Baltimore-klipperne, 1830-1845; Guldgraver-klipperne, 1847-1853 og The-klipperne, som “Lightning” tilhørte, 1845-1870. Når the høsten på Ceylon var forbi, kappedes de rige i London om, hvem der for sine gæster af den nye høst kunne holde det første the selskab, og derfor kappedes klipperne om at komme først.

Der fortælles om to søsterskibe “Cully Shark” og “Thermophyllæ”, at de samtidigt startede fra Ceylon med lasten fuld af the. Og efter at have sejlet flere tusinde kvartmil nåede de Londons dokker med et kvarters mellemrum. Vinderen fik ekstra 20 000 engelske pund som belønning.

I den amerikanske marines hovedkvarter findes der et maleri af kunstneren Sperling af “Lightning”s to søsterskibe “Ariel” og “Taifun”. Det er et smukt kunstværk, hvor disse to skibe for fulde sejl fosser frem med de hvide stormskyer og striber af den blå himmel som baggrund.

“Lightning” er et spændende skib som Skodsborgkirken har som model for sit nye kirkeskib.

Det internationale i dette skib passer godt sammen med, at Skodsborg altid har været et sted, hvor mennesker fra hele verden har kunnet møde hinanden.

Hospitalspræst

Hans Jørgen Schantz

…….

Klik på følgende litografi for at se det i fuld størrelse:

 

Yderlige opysninger om skibet:

UK Royal Museums Arkiv:

Wikipedia omtale af ”Lightning”

Lightnings vrag ud for Melbourne, Australien

Om Skibets Designer