Præstebemanding i Skodsborg-Nærum menighed
Adventistkirkens ledelse har arbejdet med præstebemanding for kirken i Danmark, og i den forbindelse bliver der forandringer i bemandingen i Skodsborg-Nærum Adventistmenighed i løbet af sommeren.
Michael Bidstrup bliver præst for Skodsborg - Nærum menighed, og Bjørn Ottosen bliver mentor for Michael og står derfor som præst i menigheden. I og med at Bjørn også er formand for Adventistkirken Danmark, bliver hans indsats i den lokale menighed begrænset. Det bliver Michael der kommer til at bære de fleste opgaver.
Carl-David Andreasen kommer til at få andre opgaver fremover (Roskilde, Holbæk, Slagelse) og Risto Paananen går ind i en periode med orlov fra Adventistkirken.
Michael og Iben har boet på Newbold College de sidste 5 år hvor Michael har studeret. Iben har arbejdet som lærer i perioder. De har to sønner, Esben og Malte. Michael har arbejdet som hjælpepræst i Newbold menighed og har megen erfaring med arbejdet for børn og familier. De kommer til at bo i lejligheden på Concordiavej 16.
En vellykket skovgudstjeneste og udflugt
Sabbatten den 19. juni drog menigheden på skovtur, og det blev igen i år en meget vellykket dag. Der er næppe tvivl om, at ideen om en skovgudstjeneste vil blive taget op igen.

Foto: Per Arild Struksnes
|